Fiskefilet med kartofler og hjemmelavet blomkålsremoulade

Ingrediensliste

Sådan gør du

Kogte kartofler

(Hvis du vil have dine grøntsager lagt i æblecidereddike, så se opskriften på blomkålsremoulade først. Ellers start med kartoflerne.)

Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand 25-30 minutter, før du vil servere. Server med f.eks. smør.

Hjemmelavet blomkålsremoulade

Opskriften giver 3 dl remoulade.

Skræl æblet og guleroden. Hak eller riv alle grøntsagerne og æblet fint eller groft efter behag. Brug evt. en foodprocessor. Har du god tid, lad da æblet og grøntsagerne trække 30-60 minutter i æblecidereddike, og dup af før de røres i.

Eddiken giver et ekstra pift til remouladen. Rør cremefraiche, mayonnaise og tørstoffer sammen. Tilsæt derefter æblet og grøntsagerne, og bland det sammen.

Farvede grøntsager, citronbåde og krydderurter

Skyl alle grøntsager og krydderurter. Skær bunden af broccolistokken, og skræl den med en kniv. Skær broccolien i buketter og stokken i stykker.

Skræl gulerødderne og skær dem og agurken i stave. Skær frøstanden ud af peberfrugten, og skær den i ringe.

Skær cirka en halv citron i både. Det er nemmere at dryppe citronsaft på, når citronen er i både i stedet for i skiver.

Har du selektive børn, så server grøntsagerne separat. Lav en skål med hakkede krydderurter.

Fiskefilet

Skyl rødspættefileterne og dup dem af. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Læg et godt lag rasp i en flad tallerken og drys med lidt salt og peber.

Bland rasp, salt og peber sammen med fingrene eller en gaffel, og ryst tallerkenen let, så laget bliver jævnt. Tænd panden på jævn varme og tilsæt fedtstoffet, når panden er varm.

Vend fileterne i ægget og derefter i raspen. Måske skal du efterfylde paneringsblandingen. Vær omhyggelig, så der ikke kommer huller i paneringen.

Steg rødspættefileterne ved jævn til svag varme, til de bliver gyldenbrune, 2-5 minutter på hver side afhængigt af størrelsen. Panering kræver en del fedtstof.

Ved servering drypper man hver især citronsaft på. Husk at give folk mulighed for at drysse nigellafrø og krydderurter på.

Denne opskrift er bragt i samarbejde med Fiskekalenderen